30 virksomheder har sammen knækket koden til at skabe mange flere IT-specialister
Adgangen til IT-specialister er IT-virksomhedernes største barriere for vækst og udvikling. I nov.
2018 tog 30 virksomheder skeen i egen hånd og indgik en pagt om at skabe mere talent til
branchen ved at ansætte flere studerende og internationale samt bidrage aktivt til uddannelsernes
undervisning. Et år efter taler tallene sit tydelige sprog: Pagten virker!


Manglen på de efterspurgte IT-specialister er en hæmsko for dansk erhvervslivs konkurrenceevne.
Analyser viser, at der i dag mangler 3.000 IT-specialister at der i 2025 vil mangle 10.000
kandidater inden for teknologi, naturvidenskab og IT.


Technology Denmark har siden 2015 arbejdet dedikeret med at skabe flere IT-specialister og i nov.
2018 tog 30 virksomheder initiativ til at formulere en virksomhedspagt, hvor de går sammen om at
konkrete målsætninger:
• 25% flere praktikpladser, studiejobs, projektsamarbejder og lign.
• 10% flere internationale medarbejdere og studerende i virksomhederne
• 15 timer til undervisningssamarbejde som gæsteforelæsninger og virksomhedsbesøg pr.
virksomhed


Ét år efter pagten er indgået, taler resultatet sit tydelige sprog: det virker! Der er skabt 117% flere
praktik og studiejobs i perioden, 92% flere internationale ansættelser og leveret 3 gange så mange
undervisningstimer, som forventet. Konkret er der fra pagtens indgåelse til nu:
• Skabt 167 nye praktik- eller studiejobs
• Ansat 128 nye internationale medarbejdere
• Leveret 1.563 undervisningstimer.


Ifølge adm. direktør i Technology Denmark, Mette Beck-Nielsen, er initiativet og resultatet præcis
det, der skal til for at få flere til at vælge en uddannelses- og karrierevej i IT og fastholde dem.
Virksomhedskontakt og undervisningssamarbejde under studierne skaber en langt bedre
forståelse for, hvad du kan bruge din uddannelse til og hvordan, du omsætter teori til praktisk. Det
her initiativ kan både tiltrække, udvikle og fastholde IT-talenter og sørge for at flere internationale
kapaciteter bliver i Danmark efter endt uddannelse. Det er ganske enkelt genialt
’, siger Mette
Beck-Nielsen.


Den store succes har fået foreningen til at løfte forventningerne til næste års resultat, hvor det er
målet, at 100 virksomheder skal deltage i pagten.


Vi skal udbrede ambitionerne og den bevægelse, som de 30 virksomheder har startet. Lykkes vi
med det, har vi nøglen til at afskaffe IT-specialistudfordringen
’ siger Mette Beck-Nielsen.


Virksomhedspagten blev fejret ved en stor event onsdag d. 20. nov. i Odense med udnævnelse af
de fire virksomheder, der har gjort det ekstraordinært godt – Blue Ocean Robotics, Hesehus, B&R
Automation og Helphouse (sidstnævnte i startup-kategorien).


For mere information og virksomhedskontakt:
Adm. direktør Mette Beck-Nielsen, tlf. 26343294, e-mail mbn@technologydenmark.dk


Fakta om Technology Denmark og virksomhedspagten
Technology Denmark er en nonprofit organisation, der hjælper virksomheder med at tiltrække,
udvikle og fastholde IT/Tech talent. Foreningen har 100+ partnere, der mødes om at udvikle
initiativer til at sikre flere IT- talenter med tidsvarende kompetencer.

De 30 virksomheder, der har skabt virksomhedspagten, er Universal Robots, Hesehus,
QuickOrder, Blue Ocean Robotic, JDM, Lorenz Technology, Intelligent Banker, HelpHouse, House
of Code, HR-ON, Ordbogen, Ecreo, Vitec Aloc, TV2, Jysk Fynske Medier, Esoft, Copenhagen
Trackers, Incaptiva, Processio, Morning Train, Good Karma Officer, B&R Automation, Abtion,
Kofoed&co., Redweb, LET Software, Oxygen, Paperturn, Intramanager, Infowise, Centic.