NETVÆRK

STYRK DIT LEDERSKAB OG UDVID DIT NETVÆRK

Netværkene i Technology Denmark handler om at styrke den personlige og faglige udvikling, uanset om man er CEO eller HR-ansvarlig. At udvikle din virksomhed, skabe fundament for innovation, rekruttere og realisere potentialet i medarbejderne er en udfordrende opgave for enhver leder. Vores netværk giver værktøjer og metoder til at styrke dit lederskab. Du bliver en del af et fællesskab med fælles interesser og ét fælles mål: at hjælpe hinanden med at vokse og udvikle sig.

CEO-NETVÆRK

Vores CEO-netværk består af fire årlige Master Class, der har til formål at inspirere og styrke dit netværk med andre ledere, der også driver en digital virksomhed i vækst. Her kan du møde nogle af verdens førende tænkere og få input til at skabe innovative, dynamiske og effektive strategier, der kan føre dig og din virksomhed fremad. Vi samarbejder med SDU, hvor vi har etableret et ’Honored Fellowship’, som tiltrækker særligt udvalgte personer fra internationale universiteter og virksomheder for at give dig det mest inspirerende input. Vi lægger stor vægt på ledernetværket og på at styrke samspillet mellem de offentlige aktører, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet.

HR-NETVÆRK

Opgaverne med rekruttering og fastholdelse deles af alle vores partnere. I Technology Denmark tror vi på, at vi kommer længst ved at stå sammen, dele erfaringer og lytte til, og lære af, hinanden. Derfor har vi sammen med vores partner, House of Code, etableret et HR-netværk, som alle vores partnere har mulighed for at indgå i. Spørgsmål om jura, løn, kommunikation og generelle medarbejderforhold mm. kan være dét, der afgør, om et lysende talent vælger eller fravælger en arbejdsplads. Derfor giver et HR-netværk rigtig god mening. Vi har også plads til dig og din virksomhed, og vi er klar til at byde dig velkommen i et af Danmarks stærkeste it-netværk.