Pressemeddelelse
Odense, 26. februar 2019

Internationale topledere skal ruste tech direktører til fremtiden!

Over 4 møder i 2019 vil internationalt anerkendte forskere og topledere byde op til diskussion, sparring og drøftelser med direktørkredsen i Technology Denmark, der består af en række topledere fra IT-, robot- og dronevirksomheder.

Formålet med møderne er at give indsigt i de seneste digitale trends, inspirere til mere internationalisering og skabe flere forsknings- og erhvervssamarbejder. Internationale oplægsholdere og rundbordsdiskussioner skal både give deltagerne nye ideer og udfordre dem.

Prof. Alf Rehn fra SDU vil facilitere møderne og sikre, at det danske tech-miljø får mest muligt ud af de intensive arrangementer.

“Det går godt for virksomhederne i Danmark. Men bruger vi vores viden og kreativitet godt nok? Gør vi vores samfundet bedre? Det er helt afgørende spørgsmål, som vi hele tiden skal forholde os til, og som vi på tværs af organisationer og virksomheder kan hjælpe hinanden med at svare på”, siger professor Alf Rehn.

Møderne vil ifølge Technology Denmark give et stærkt fundament for udvikling af nye tiltag og projekter.

“Samarbejdet mellem SDU og tech-virksomhederne vokser og bliver stærkere disse år. I november 2018 indgik vi en pagt, hvor virksomhederne bl.a. forpligtede sig på at åbne dørene for flere forsknings- og erhvervssamarbejder, og allerede nu er vi rigtig godt på vej”, udtaler direktør for Technology Denmark, Mette Beck-Nielsen, der understreger, at offentlige-private samarbejder er en stærk vækstmodel.

Også hos virksomhederne er der begejstring for initiativet:

’Det her er et klokkeklart eksempel på, at SDU vil erhvervslivet og bringer deres ekspertise i spil helt konkret og til gavn for en stor gruppe af virksomheder. Jeg har meget store forventninger til møderne. Ikke mindst den mulighed det giver for nye indsigter og samarbejdsrelationer’ siger CIO i tech-virksomheden Esoft, Michael Sloth.

FAKTA

  • Møderne er forbeholdt partnere i Technology Denmark, der er samlet i et CEO-netværk, men enkeltpersoner kan købe adgang.
  • Det første møde afholdes d. 28. februar hos EY i Odense, hvor en af verdens mest respekterede futurister, Scott Smith, er oplægsholder. Scott Smith har rådgivet regeringer og virksomheder rundt om i verden om digitale trends og lederskab.
  • Møderne faciliteres af Alf Rehn, der er professor på det Tekniske Fakultet på SDU og betragtes som en af verdens førende innovationsforskere.
  • Virksomhedspagten blev underskrevet i november 2018 af 30 tech-virksomheder. Pagtens formål er at skabe flere og bedre IT-specialister samt understøtte vækst og udvikling i virksomhederne.

KONTAKT

Alf Rehn, Professor i innovation, design og ledelse på SDU, aamr@iti.sdu.dk, tlf. 93507224

Mette Beck-Nielsen, Direktør i Technology Denmark, mbn@technologydenmark.dk, tlf. 26343294

Michael Sloth, CIO i Esoft, msl@esoft.com, tlf. 25559117.