DM i e-sport afholdes i musikhuset Odeon lørdag d. 1. juni, hvor finaledeltagerne
i e-sportsligaens forskellige discipliner skal findes. Lokalerne fyldes dog ikke kun
af entusiastiske gamere, men også af brancheorganisationen Technology

Denmark, der er på udkig efter IT-talent til de fynske robot- og IT-
virksomheder. For e-sport rimer på IT-talent.

Når DM i e-sport sættes i gang d. 1. juni, er det anden gang Odense huser
sportsmesterskaberne. Siden september 2018 har mere end 3.000 danskere
fordelt på 500 hold konkurreret i spil som Counter-Strike, Fortnite og League
of Legends. Nu skal de samlede vindere findes, sammen med deltagerne til det
kommende VM.
Deltagerne i e-sport er også dem, der er fremtidens arbejdskraft inden for it-,
drone- og robotteknologi. Derfor står Technology Denmark klar til at
rekruttere arbejdskraft og fortælle om de mange fordele, der er ved at vælge
en udda en uddannelses- og karrierevej i Odense.
’E-sport og arbejde med moderne teknologi er et perfekt match. Derfor
bruger vi e-sport-events, til at gøre opmærksom på Odenses mange
muligheder inden for teknologi’ fortæller adm. direktør i Technology
Denmark, Mette Beck-Nielsen.
Til december kommer endnu et e-sportsevent til Odense – det internationale
Counter-Strike event Pro League CS:GO. Det giver ifølge Technology Denmark
mulighed for at skabe en effektiv og langsigtet indsats for Odense som
centrum for e-sport og teknologi.
’De to events giver os løbende anledninger til at fortælle om konkrete jobs og
de attraktive talentprogrammer, som vi har udviklet sammen med
uddannelsesinstitutionerne. Resultatet af dette arbejde vil føre til flere

dygtige medarbejdere i vores IT- og robotvirksomheder’, siger Mette Beck-
Nielsen.

FAKTA
DM i E-sport afholdes d. 1. juni i Odeon. Der er gratis adgang.
Det internationale Counter Strike event Pro League CS:GO afholdes d. 7.-9.
december i Arena Fyn.
Technology Denmark er en non-profit forening, der arbejder for at tiltrække,
udvikle og fastholde IT- og Tech talenter til virksomhederne i Odense.
KONTAKT
Adm. direktør i Technology Denmark, Mette Beck-Nielsen,
mbn@technologydenmark.dk, tlf. 26343294
Jonathan Bornemann, adm. direktør i House of Code,
jonathan@houseofcode.io, tlf. 29907799